Problemer i bilparadis

Kender du de der dage hvor alt bare er imod en?!

Vi havde netop forladt vores fantastiske værter Lisa og Joseph med maverne fyldt af kosher mad. Så stod vi der, helt alene, midt i hipsterby nummer 1, med et skæg der slet ikke var ironisk nok. Vi havde tre halve aftaler, en i Seattle, en i Vancouver og en i den østlige del af Portland, men der var ikke rigtig nogen der svarede os. Vi valgte (i trods) at køre ud til Multnomah Falls for at tage nogle mande-selfies og efterfølgende overnatte i bilen! 

Det gik egentlig meget fint, og vi havde en nydelig aften - alle dage kan jo ikke være spækket med hurtige biler og nøgne damer! I morgen ville vi med sikkerhed have hørt fra folk og så ville alt gå gelinde igen. Det var hvertfald vores plan, men Susan havde en anden dagsorden, hun begyndte i løbet af natten at vrøvle noget om at motoren skulle tjekkes. 

Det er her historien tager et stemningsdyk, så,hvis du kun er til liv og glade dage, så skal du nok bare scrolle ned i bunden og se flotte billeder

Fluks tog vi hen på vores yndlings restaurant, både for at se om folk havde svaret, og for at Google "check engine Subaru help". Knap havde vi åbnet motorhjelmen og trukket benet tilbage for at sparke dækket, førend en lille buttet mand, med topmave, et halvt sæt tænder og en frisure der kommer direkte fra en schlagerfest, stod bag os. Han introducerede sig selv som Subaru-Paul, og han elskede Subarus, så meget, at han simpelthen blev nødt til lige at tage en bette kigger på vores pragteksemplar af en Outback. Vi delte vores bekymringer, og han stak hovedet godt ned mellem kadangaksler og olieventiler, hvorved han præsenterede os for en røvsprække af guddommelige længder. Han vurderede at dækkene så fine ud, at køleren kølede, at olien var fin og, nårh ja, at motoren nok start brød sammen, hvis ikke hovedventilen blev skiftet...

...Bare lige til vores info

(Der er en skræmmende lighed mellem Subaru Paul og Alti-alti Svend)

Vi sagde tusind tak for hjælpen, og forlod hurtigt Subaru Paul, som kun lige var begyndt at fortælle om hans tyske familie, og boligen oppe nordpå. Henne ved værkstædet stak mekanikeren snuden ned i kølervæsken, tog en ordentlig sniffer og konkluderede: "Ja, det ser ikke for godt ud; hovedventilen er ved at ryge og det bliver nok omkring 2000 dollars (plus tax), og det kommer til at tage et par dage..."

"Men jeg har ikke tid før næste uge" 

Bliver Susan mon nogensinde rask? Hvad er en hovedventil egentlig? Og er der flere Jøder i Portland? Find ud af dette, og meget mere, i næste afsnit

Portland Passover Party

Vi ankom til hipster byen Portland (du har sikkert ikke hørt om den før) uden egentlig at have et sted at bo, så vi tyede til Mc Donalds - vores evige faste klippe! Wifi, kaffe og cheeseburgers skal man ikke lede langt efter når blot man har spottet det evigt skinnende gule fyrtårn i mørket! Vi havde svært ved at få fat på vores kontakter i byen, og natten kom støt nærmere, hvad gør man så?

Som vi ser det har vi nogle faste valgmuligheder for overnatning

Bilen - lige så billig som hun kan være ubehagelig

Couchsurfing - fantastisk, men kræver tid og tålmodighed

Motel og hostel - lidt som at købe kinder æg, en efter hånden lidt for dyr fornøjelse, men fyldt med overraskelser

Kontakter - det bedste af alle muligheder! 

Airbnb - couchsurfing deluxe, hvilket man også betaler for

Airbnb endte i noget værre bøvl, fantastisk kundeservice, og pengene retur, så med ondt i maven og frygt i hjertet bestille vi et motel værelse der lignede noget vi havde prøvet før, og det var det. Vi troede at aftenen bød på tv-shop, gamle lagener og burgere fra den lokale, men i stedet blev vi redet i 11. time den lokale over-rabiner og hans kone, Lisa! 

Vi ankom smask lige midt i den store jødiske helligdag Haggaddah, som oversat betyder "superpåske", men da de hørte om vi skulle bo motel af den værste slags i den værste del af byen kom de og hentede os! De inviterede os til fin middag på toppen af Portland, du ved, en af de restauranter, hvor du ikke bare kan bestille rød vin. Efterfølgende blev inviteret ind i deres hjem og så skulle vi ellers med til den jødiske festmiddag dagen efter!

Det var bestemt ikke ikke en skuffelse! 

Halvdelen af middagen foregik på messende hebraisk, hvilket gjorde det anelse svært at følge med - men vi kunne da amen og hallelujah. Remserne blev afbrudt af enten ritualer eller samfundskritiske og filosofiske diskutioner - det var nemt at dyppe lidt madzah i vin, sværre var det at byde ind med noget når samtalen gik på allehøjeste klinge!

Side 22 ud af 72

Det var en spændende oplevelse! Vi følte os som fluer på væggen til en meget personlig og intim fejring af den jødiske tro og kultur. Os og 30 jøder. 

Hvis du virkelig vil forstå hvordan vi havde det til middagen, kan vi kun anbefalele dig at se denne film: http://www.imdb.com/title/tt1019452/

Mazel Tov!

Kolde søer og varme kilder

Vi forlod San Francisco med en god mavefornemmelse og rygsækken fyldt med gode råd! Øverst på dagsordenen var at besøge den hemmelige sø! Vi skulle køre nordpå, indtil vi nåede byen bestående af en tankstation og tre huse, så dreje til venstre ved stopskiltet, køre så langt ind i skoven som muligt, for derefter gå tre mil. Vi opgav håbet op til flere gange, men til sidst åbnede denne lagune af iskoldt vand og lavthængene grene! 

Rigtige mænd går ikke så langt bare for at kigge på en sø - næh nej! Der skal svømmes i'n!

Næste dag kørte vi mod Twilliger Hot Springs! Her parkerede vi bilen, spiste lidt daggammel yoghurt, sagde "Mornin to you" til Park Ranger Ebbi, som derefter udgydede hans og diverse guders velsignelse over os.

Hvilken anden oplevelse det var at bade i vand opvarmet fra Jordens indre! Endnu et af de gode råd fra Marissa. Hun havde dog advaret os om "the creepy naked guy", som man altid finder ved steder, hvor tøj ikke er påkrævet. Vi havde knap fået hovedet under før han var der, med Guds egen badedragt, spredte ben og langt fedtet hår sad han og virkelig nød udsigten! Lidt senere kom hans venner og pludselig var de varme kilder lige en tand for små til os alle sammen.

Joakim nyder varmen som en anden Adonis

Dagen efter havde vi en aftale med college studenten Austin! Umiddelbart skulle han bare lige vise os byen! Da det kom ud, at vi skulle sove i bilen tøvede han ikke et øjeblik med at arrangere, at vi kunne sove i TV-stuen i hans Fraternity House - BetaThetaPi 4life! Vi lukkede os selv ind midt om natten, og folk kigedde underligt på os, men vi sagde blot "Vi er Austins venner" og så var alt bare "cool bro"! 

Frat-huset var ikke ligefrem fyldt med Rockwool og når man glemmer sine tæpper i bilen er en sofa aldrig for lille til at blive delt! Rystende af kulde var vi glade da vi mødte Josh, der var som revet ud af en American Pie film - en rigtig frat bro! Han kom ned med sin hæse tømmermandsstemme og ville se tv, men fandt os i stedet for. Han fandt vores accent "awesome, man", og kulde en "total bummer, dude", så bytte bytte købmand, vi fik lov at sove i hans seng, og han kunne se noget bold. Vi fik tre timers søvn før vi satte kursen mod Portland!

Mennesker i San Fran

Formålet med rejsen er at møde mennesker! 

Det sagde vi højt og tydeligt før vi tog afsted og det er bestemt stadig formålet med vores tur. Selv Norwegian bekræftede os i, at vi havde fat i den lange ende. 

Vi rejser fordi vi er nysgerrige, og fordi vi vil møde de(t) fremmede! Vi har aldrig haft lyst til at være den stereotype turist, som lever på busser til og fra ting, som man kan betale mange penge for. Vi vil ikke nøjes med 1500+ billeder af parker, broer, vandfald og naturparker, nej, vil skrive bloggen folk har lyst til at læse! Og vi kan med sikkerhed sige at vi har haft sjovere når vi har mødt folk!

De første vi mødte i San Fran var Michael og Dora, som vi ikke kan takke nok for at lade os bo hos dem! De kan med ro i sjælen kalde sig selv for et af SF's sejeste ægtepar med den bedste mad. Det var naturligvis en ære for os at lave fiskefrikadeller med remoulade (trods den manglende gule farve var det en succes) og koldskål til dem. 

De spurgte os en dag om vi havde lyst til at gå en tur, eller tage med ud på deres både, og cruise lidt - vores svar har du nok gættet. 

Vi fik endda lov til at styre båden

Med på båden var også deres datter og hendes mand, Hillary og Freddy. Han var gammel århusianer, så det var skønt endelig at kunne snakke lidt dansk.

Vi sluttede af med tacos og lidt flere tacos

Der gik ikke ret længe før abstinenserne tog over, og vi bare måtte ind i en Applebutik og lade være med at købe noget. Her mødte vi Zach, Apple expert (ja, det hans jobtitel) og en all-round cool fyr.

Vi snakkede, og ente med at mødes med ham, hvorefter han viste os alt lige fra toppen af San Fransisco, Twin Peaks, til...

...stranden og skoven ved Golden Gate broen

Vi fik frokost sammen med Aisha på en lille café fyldt med tech folk, som simpelthen havde så travlt, altså, du forstår slet ikke hvor travlt! Aisha havde også gang i omkring tusind ting, men hun havde dog tid til at spise middag med os.

Mere livsglad person og smittende grin skal man lede meget længe efter - vi havde vores bedste middagsmad hidtil

Senere mødte vi Marissa, som vi havde lånt en adresse af. Hun havde ca. 17min. til os, men vi nåede både at hente kørekort på posthuset, få et halvt hundrede tips til hvor vi skulle hen og finde en parkeringsplads. Som du kommer til at læse om senere, så var det nogle rimeligt solide råd vi fik fra hende.

Nu kan Joakim omsider køre (lovligt)

Ingen film i denne omgang, så her er lidt flere billeder fra bådturen:

Næste gang bliver koldt og klamt

En ægte San Fran oplevelse

Hvad er San Francisco?!

Et godt spørgsmål, og selvom vi langtfra er færdige med byen, er her vores bud på et svar. Det er en lille storby! Der er så meget charme og historie, især sammenlignet med LA. Det er en by med meget omskifteligt vejr, og meget jordnære personer! Det er en by der blander det nye og det gamle! San Francisco har sin originalitet og den er bare fantastisk! 

Se filmen her:

http://youtu.be/yRwAUBIRIW0

Og her er billederne

Den famøse tåge (den var alstå vildere i virkeligheden, seriøst)

Den offentlige transport er bedre, men stadig ikke værd at skrive hjem om... Hov

Kvinde-murial. Du finder dem spredt gennem hele Mission District - en reminder om den Mellemamerikanske historie der lige så stille er ved at forsvinde fra området. De er lavet af lokale Murialistas (kvinder) og har ofte stærke politiske, sociale og religiøse karakterer.

Penge-murial. På grund af Silicon Valley, og alle techierne, skyder boligpriserne i Mission i vejret, og gamle bygninger rives ned for at gøre plads til mio. dollar lejligheder. Dette kaldes "Gentryfication" (vi lærer store ord herovre)

Dansker_fyr1

Dansker_fyr2

Danse-murial

Dansere, fotografer og hjemløse

Vi tog på exploratorium, og følte os som et par tredjeklasseselever (vi brugte flere timer derinde)

Vi får stadigvæk hovedpine af at tænke på "spejlet"

Trods anstrengelser kunne vi ikke gennemskue det

...og vi gik derfra i forundring

Food trucks er totalt vores nye yndlingskøretøj (efter Susan)

Vi stod af forkert, og endte på en skole fyldt med foodtrucks fyldt med alt fra friturestegt sushi til frosen vanillebudding

En Dynamo Donut Double Custard og en Cookiemonster. This is the face of type 2 diabetes!