Rigtige mænd går ikke så langt bare for at kigge på en sø - næh nej! Der skal svømmes i'n!
Næste dag kørte vi mod Twilliger Hot Springs! Her parkerede vi bilen, spiste lidt daggammel yoghurt, sagde "Mornin to you" til Park Ranger Ebbi, som derefter udgydede hans og diverse guders velsignelse over os.
Hvilken anden oplevelse det var at bade i vand opvarmet fra Jordens indre! Endnu et af de gode råd fra Marissa. Hun havde dog advaret os om "the creepy naked guy", som man altid finder ved steder, hvor tøj ikke er påkrævet. Vi havde knap fået hovedet under før han var der, med Guds egen badedragt, spredte ben og langt fedtet hår sad han og virkelig nød udsigten! Lidt senere kom hans venner og pludselig var de varme kilder lige en tand for små til os alle sammen.
Joakim nyder varmen som en anden Adonis
Dagen efter havde vi en aftale med college studenten Austin! Umiddelbart skulle han bare lige vise os byen! Da det kom ud, at vi skulle sove i bilen tøvede han ikke et øjeblik med at arrangere, at vi kunne sove i TV-stuen i hans Fraternity House - BetaThetaPi 4life! Vi lukkede os selv ind midt om natten, og folk kigedde underligt på os, men vi sagde blot "Vi er Austins venner" og så var alt bare "cool bro"!
Frat-huset var ikke ligefrem fyldt med Rockwool og når man glemmer sine tæpper i bilen er en sofa aldrig for lille til at blive delt! Rystende af kulde var vi glade da vi mødte Josh, der var som revet ud af en American Pie film - en rigtig frat bro! Han kom ned med sin hæse tømmermandsstemme og ville se tv, men fandt os i stedet for. Han fandt vores accent "awesome, man", og kulde en "total bummer, dude", så bytte bytte købmand, vi fik lov at sove i hans seng, og han kunne se noget bold. Vi fik tre timers søvn før vi satte kursen mod Portland!






Ingen kommentarer:
Send en kommentar