Op og ned i SF
Når du kommer fra LA til San Fransisco, må det siges at være en helt speciel oplevelse! Du går fra at være sild i tønde til havørred i internationalt farvand! Overvældet af det syn der mødte os, steg vores forventninger til opholdet her i San Francisco i takt med musikken der strømmede ud af radioen!
"Det her kan kun blive godt!"
Tonen fik dog en anden lyd, da vi sad på McDonnalds på fjerde time, stadig uden noget sted at bo. Det eneste tilbud vi havde, var fra en musiker/producer/nudist, der kun ville have nøgne mennesker i sin lejlighed - vi ville lyve hvis vi sagde at tanken ikke strejfede os i ellevete time.Til sidst endte vi med, meget modvilligt, at lange penge over disken på et hostel og vi havde den udsøgte fornøjelse at dele værelse med en masse asiatiske teenagedrenge!
Ikke længe efter indtjekningen fik vi kontakt med Michael og Dora, og de tilbød os at sove hos dem! Hvilket har været helt fantastisk for vores oplevelse af San Francisco! Vi kan ikke understrege nok, hvor fantastiske og hjælpsomme de var! Vi gik fra at sove på gulvet, i en stol, i bilen eller lumske og uhumske hostels med fastfood, til at sove i hver sin dobbeltseng og spise god mad både morgen og aften! Det siger man ikke buh til!
Held varer ikke evigt! Ikke mange øjeblikke efter at Susan fik sneget sig ind i garagen sagde hun: "farvel og tobak, nu gider jeg ikke mere, skrid!" Afsti afsted til mekanikeren der hellere end gerne ville fikse hende... Det skulle ikke koste os mere end hel pose penge (plus tax) og vi klappede ham på skulderen og sagde "selvfølgelig vil vi det, at du overhovedet spør'" Dagen efter var hun klar til afhentning. Nok kunne hun starte, men hun spandt ikke som før. Som de eksperter vi nu engang er, gik vi en tur rundt om Susan, og efter dækspark og en stirrekonkurrence med motoren vidste vi lige præcis hvad der var galt. Der var sådan en ting dernede, som ikke så lige ud længere, for det gjorde den i hvert fald før!
Til sidst lød hun som sig selv, og her kan du se hvordan vi roadtestede hende efterfølgende:


Ingen kommentarer:
Send en kommentar