Formålet med rejsen er at møde mennesker!
Det sagde vi højt og tydeligt før vi tog afsted og det er bestemt stadig formålet med vores tur. Selv Norwegian bekræftede os i, at vi havde fat i den lange ende.
Vi rejser fordi vi er nysgerrige, og fordi vi vil møde de(t) fremmede! Vi har aldrig haft lyst til at være den stereotype turist, som lever på busser til og fra ting, som man kan betale mange penge for. Vi vil ikke nøjes med 1500+ billeder af parker, broer, vandfald og naturparker, nej, vil skrive bloggen folk har lyst til at læse! Og vi kan med sikkerhed sige at vi har haft sjovere når vi har mødt folk!
De første vi mødte i San Fran var Michael og Dora, som vi ikke kan takke nok for at lade os bo hos dem! De kan med ro i sjælen kalde sig selv for et af SF's sejeste ægtepar med den bedste mad. Det var naturligvis en ære for os at lave fiskefrikadeller med remoulade (trods den manglende gule farve var det en succes) og koldskål til dem.
De spurgte os en dag om vi havde lyst til at gå en tur, eller tage med ud på deres både, og cruise lidt - vores svar har du nok gættet.
Vi fik endda lov til at styre båden
Med på båden var også deres datter og hendes mand, Hillary og Freddy. Han var gammel århusianer, så det var skønt endelig at kunne snakke lidt dansk.
Vi sluttede af med tacos og lidt flere tacos
Der gik ikke ret længe før abstinenserne tog over, og vi bare måtte ind i en Applebutik og lade være med at købe noget. Her mødte vi Zach, Apple expert (ja, det hans jobtitel) og en all-round cool fyr.
Vi snakkede, og ente med at mødes med ham, hvorefter han viste os alt lige fra toppen af San Fransisco, Twin Peaks, til...
...stranden og skoven ved Golden Gate broen
Vi fik frokost sammen med Aisha på en lille café fyldt med tech folk, som simpelthen havde så travlt, altså, du forstår slet ikke hvor travlt! Aisha havde også gang i omkring tusind ting, men hun havde dog tid til at spise middag med os.
Mere livsglad person og smittende grin skal man lede meget længe efter - vi havde vores bedste middagsmad hidtil
Senere mødte vi Marissa, som vi havde lånt en adresse af. Hun havde ca. 17min. til os, men vi nåede både at hente kørekort på posthuset, få et halvt hundrede tips til hvor vi skulle hen og finde en parkeringsplads. Som du kommer til at læse om senere, så var det nogle rimeligt solide råd vi fik fra hende.
Nu kan Joakim omsider køre (lovligt)
Ingen film i denne omgang, så her er lidt flere billeder fra bådturen:
Næste gang bliver koldt og klamt
